Vores mission og vision
Vetfællesskabet bygger på en fælles overbevisning om, at sammen er vi mere. Denne overbevisning definerer, hvem vi er, hvad vi ønsker at opnå, og hvad vores værdier er.
Vi faciliterer et tættere samarbejde dyreklinikkerne imellem med henblik på at skab faglig udvikling, større arbejdsglæde og bedre forretninger – nu og i fremtiden.
Formålet er at skabe en attraktiv fremtid i veterinærbranchen ved at løfte niveauet på de lokale dyreklinikker gennem samarbejde, videndeling og fælles udvikling.
Vi giver dyrlægerne mulig for at tage magten over og ejerskabet af dyreklinikkerne tilbage.
Samarbejde
Vetfællesskabet består af nøje udvalgt medlemmer, der forenes i troen på, at en attraktiv fremtid skabes i samarbejde klinikkerne imellem.
Vi har alle en fælles overbevisning om, at sammen er vi mere. Gennem tæt samarbejde og udveksling af viden og erfaringer inden for det veterinærfaglige område såvel som inden for forretningsudvikling kan vi skabe en højere faglighed, større trivsel og bedre forretninger for dyreklinikker i veterinærbranchen i fremtiden.
Vidensdeling
Videndeling er en af grundstenene i Vetfællesskabet. For os indebærer videndeling, at vores medlemmer såvel som leverandører og samarbejdspartnere deler viden og hjælper hinanden til alles fælles bedste.
Vetfællesskabet faciliterer en konstant deling af viden mellem det individuelle medlem, medlemsklinikkerne og andelsfællesskabets leverandører og samarbejdspartnere gennem fysiske såvel som digitale netværksgrupper.
Fælles udvikling
Hos os har fælles udvikling flere facetter. Først og fremmest omfatter fælles udvikling en kontinuerlig faglig udvikling og videreuddannelse af andelsfællesskabets medlemmer.
Vi tilbyder vores medlemmer en række faglige kurser med det formål at højne det faglige niveau. Emnerne for kurserne bestemmes på baggrund af medlemmernes udtrykte behov.
Fælles udvikling indebærer også en fælles forretningsudvikling. Hos Vetfællesskabet handler det ikke om, hvem der får en bid af kagen. For os handler det om at gøre kagen større.
Vi fremmer medlemmernes generelle foreningsforståelse, forretningsudvikling og sans for købmandskab gennem forretningsorienterede kurser, skræddersyet udviklingsprogrammer og fordelagtige samarbejdsaftaler med branchens leverandører.