- Hvordan tilbyder man de rigtige og bedste valg til dyreejere eksempelvis under en konsultation eller i forbindelse med tandbehandlinger?
- Hvordan rådgiver og sælger man i butikken?
At præsentere mulighederne, så kunder har de bedste forudsætninger for at træffe det valg, der passer til dem og at man kender til salgs- og rådgivningspsykologi, så kunder føler sig vejledt og ikke bliver forvirrede – det kan læres og det skal man øve sig i. Der er nogle helt grundlæggende teknikker, som bliver gennemgået og øvet – og så får man hjælp til at finde sin egen måde at kommunikere og formulere sig på, så det både er klart, overbevisende og man føler sig tryg i det.
Øvelserne træner ikke kun på individuelt niveau, men giver jer også på klinikniveau en fælles forståelse for jeres anbefalinger og hvordan man bedst svarer på spørgsmål og fanger de spørgsmål, der måske ikke er så lette at stille for kunden eller som man som kunde ikke tænker over at spørge om i situationen. Det kan både være i fronten og under sundhedsundersøgelser og andre konsultationer samt ved eksempelvis bifund.
Tidligere afholdte kurser har desuden afdækket ‘hullerne’ i forhold til produkter og produktforståelse. Kurset har været gennemført på teambasis på klinikker med stor succes med Christian Kolthoff som facilitator.
Hvis I er interesserede i at høre nærmere, så kontakt os på info@vetfaellesskabet.dk.