På dette kursus følger vi akutpatientens vej gennem klinikken – fra det øjeblik telefonen ringer, til patienten er modtaget, triageret og behandlet.
Vi sætter fokus på, hvordan dyrlæger og veterinærsygeplejersker bedst arbejder sammen i de akutte situationer, og hvordan vi med klare roller og et godt samarbejde kan optimere patientforløbet.
Du lærer at identificere de forskellige typer shock, forstå deres fysiologi og iværksætte den rette behandling, så patienten får den bedst mulige start.
Vi dykker også ned i håndteringen af dyspnøpatienten – en af de mest kritiske patientgrupper, som hurtigt kan dekompensere og kræver hurtige og velovervejede beslutninger.
Kurset afsluttes med fokus på kommunikationen med dyreejeren i den akutte situation. Når følelserne er stærke, økonomien skal drøftes, og patienten er kritisk, stilles der store krav til vores kommunikation. Du får konkrete redskaber til at skabe tryghed, styre konsultationen og bevare overblikket – også når der er travlt.
Målet er, at du går hjem med praktiske værktøjer, som kan implementeres direkte i klinikken og styrke både samarbejdet, patientbehandlingen og dialogen med dyreejerne.
Målgruppe: Dyrlæger og veterinærsygeplejersker i smådyrspraksis.
Underviser
Dyrlæge Johannes Fogh
Johannes er uddannet dyrlæge i 2016 og har en GPCert. i endoskopi og endokirurgi. Han har en særlig faglig interesse for farmakologi, anæstesi og analgesi.
Han har arbejdet både i almen klinisk praksis samt flere år på henvisningshospital. Til daglig arbejder han med akutmedicin i vagten på AniCura Aarhus Dyrehospital.
Derudover er han aktivt medlem af flere advisory boards både nationalt og internationalt. Johannes driver desuden en konsulentvirksomhed, hvor han rådgiver og underviser inden for avanceret anæstesi, analgesi, sedation samt bløddelskirurgi og endoskopi.
Han sætter en stor ære i at arbejde og undervise med afsæt i evidensbaseret videnskab.
Praktiske oplysninger:
Tid: Tirsdag d. 8. september kl. 8.30-15.30
Dagen starter med morgenmad og registrering fra kl 8.30. Fagligt program starter kl. 9.00.
Sted: Fjeldsted Skov Hotel, Store Landevej 92, 5592 Ejby
Pris 6100 kr. ex moms
Medlemspris 5200 kr. ex moms
+ 10,- i tilmeldingsgebyr
Kurset oprettes kun ved min. 15 deltagere.
Ved afmelding senere end 15. august opkræves halvt kursusgebyr. Ved framelding indenfor den sidste uge opkræves fuldt kursusgebyr.
Stor tak til kursets sponsor