Vi har den kæmpestore fornøjelse at invitere til inspirerende og samarbejdsfokuseret konference om arbejdsglæde i smådyrspraksis. Sammen med inspirerende foredragsholdere skal vi finde løsninger til lige præcis de udfordringer, som I står med på klinikkerne og finde vej til at gøre endnu mere af det, som giver jer god trivsel.
Du møder:
- Jan Pytlick, tidligere håndboldtræner for kvindelandsholdet. Foredraget er tilpasset den veterinære smådyrsklinik-verden og handler om samarbejde i teams bestående (primært) af kvinder ud fra nøgleordene: synergi i forskellighed, ledelse gennem tillid, mental styrke, præstation under pres og motivation.
- En række engagerede oplægsholdere fra branchen, som har en masse på hjerte og hver deres viden og indgang til emnet.
- En række mennesker fra smådyrsbranchen, der på egen krop har oplevet mistrivsel og arbejdet med deres mentale helbred; både individuelt og med en fælles indsats på arbejdspladsen. Der deles oplevelser og erfaringer.
Vi opfordrer til, at man som klinik deltager med minimum én leder og én medarbejder. Dette er for at sikre størst mulig effekt, og jo flere, man deltager pr. klinik, jo bedre. Programmet er tilrettelagt så det har relevans for alle parter og ud fra målet om, at man sammen bringer inspiration og konkrete værktøjer tilbage til klinikken og kan støtte og supplere hinanden. Jo flere, der deltager fra klinikken, desto bedre – lad os sammen løfte branchen!

- Datoer: 21. maj kl. 14.00 til 22. maj kl. 14.00.
- Sted: Fyn med overnatningsmulighed
- Form: Konferencen bliver en kombination af inspirerende foredrag, engagerende dialoger praktiske øvelser. Se for dig, at du skiftevis lytter og lader dig underholde, deltager i breakout rooms og World Café, hvor du arbejder med dine egne og andres fokusområder og lader dig rive med af de spændende emner i paneldebatten.
- Aftenprogram: Fælles øvelse og hyggeligt samvær.
- Pris: Ca. 1.500-1.900 (overnatning kommer oveni prisen) afhængig af, hvor mange tilmeldte, vi bliver og evt. sponsorater.